vær med
Når elever fra årgangen 25/26 byder på en formiddag
med gratis aktiviteter og sjov fra hele verden
En fantastisk begivenhed, som giver gode oplevelser til lokale skoler og børnehaver
Torsdag den 18. juni 2026 kl. 09.00 - 12.30 inviterer vi til International Festival i Vedersø.
Festivalen arrangeres og afholdes af vores nuværende elever, og byder på en formiddag med gratis aktiviteter og sjov fra hele verden for børn i alderen 4-8 år.
(børnehave, børnehaveklasse til og med 2. klasse)
For tredje år i træk afholder vi festivalen, og med positive erfaringer fra tidligere år, udvider vi invitationen til endnu flere skoler og børnehaver, og giver endnu flere børn muligheden for at få en ekstra og sjov oplevelse i hverdagen.
Hvad kan I forvente?
Jeres børnegruppe er, sammen med en lærer/pædagog, velkommen til at deltage hele formiddagen. Der vil være elever og lærere fra The International til at vise jer rund på festivalen og hjælpe med jeres gruppe.
Der vil være mange forskellige 'stationer', hvor børnene kan få smagsprøver på mad fra andre lande, deltage i konkurrencer, prøve kreative såvel som fysiske aktiviteter, vinde præmier eller lavet noget de kan tage med hjem.
Alle aktiviteter er børnevenlige og bliver drevet af vores elever med støtte og vejledning fra vores lærere.
I er velkommen til at medbringe madpakker, og vi kan arrangere et lille område, hvor jeres gruppe kan spise eller holde pause.
HVORDAN DELTAGER I?
Vi har brug for at I tilmelder jer, så vi kan planlægge det rette antal smagsprøver, præmier,
så alle besøgende børn får den bedst mulige oplevelse.
Tilmeld jeres gruppe i herunder.