Deniz Arslanbek: Fra kaotisk metropol til den fredfyldte vestkyst af Danmark
Som ung brugte jeg som de fleste ret mange timer i klasseværelser - men jeg brød mig faktisk aldrig rigtig om det. Det vil sige indtil jeg kom til Danmark og opdagede det unikke efterskolekoncept. Det gav bare mening for mig på en helt anden måde.
Da jeg var 17 rejste jeg til Norge på udveksling og forelskede mig i skandinavisk kultur og livsstil. Fra det øjeblik var drømmen at tage tilbage og opleve mere, når jeg var færdig med min universitetsuddannelse.
Mens jeg studerede på universitetet, hjalp jeg mange udvekslingsstuderende, der kom til Tyrkiet, med at udforske kulturen og opleve, hvad landet har at byde på. Jeg planlagde aktiviteter for dem og holdt interkulturelle seminarer.
Muligheden for at vende tilbage til Skandinavien bankede på min dør, da jeg havde færdiggjort min uddannelse. Jeg kom til The International som volontør i 2017 for at hjælpe med daglige opgave og undervisning. Endelig fandt jeg en skole og skoleform, jeg var vild med!
Og alting faldt da også på plads for mig, da jeg endte med at blive ansat på fuldtid som matematik- og naturvidenskabslærer på The International.
Jeg har end ikke et sekund overvejet at søge et job som ingeniør. Jeg elsker at være sammen med de unge mennesker og understøtte deres læring og udvikling i deres dagligdag på skolen. Jeg er præcis der, hvor jeg hører til.
Kontakt:
dar@theinternational.dk
Uddannelse:
Mechanical engineering, 2017, Middle East Technical University, Ankara,Turkey.
International erfaring:
Oprindeligt fra Tyrkiet, hvor jeg tog min uddannelse. Udveksling i Haugesund, Norge. Nu: Danmark!
Nationalitet:
Tyrkisk
At hjælpe dem med at blive globale borgere og udvide deres horisonter. Verden er i konstant forandring - derfor skal vi også selv tilpasse og udvikle os. Jeg holder særligt af at se unge individer finde dem selv og udvikle sig - både akademisk og personligt - og jeg sætter en ære i at hjælpe dem med det.
Matematik og naturvidenskab hjælper os med at forstå den verden, vi lever i. Som uddannet ingeniør er den analytiske side et af mine specialer.
Jeg elsker at kreere sjove eksperimenter og projekter for eleverne so de bedre kan forstå, hvordan al den teoretisk viden, de erhverver sig, kan bruges i praksis. Så lad os bygge noget! Hvad med en vindmølle?
Når vi nu er ved det sjove, så er jeg også altid klar til et godt spil med eleverne. Bordtennis eller -fodbold? Brætspil? Ja tak!
Diversitet og interkulturel forståelse er nogle af mine egne kerneværdier. TI er et sted, hvor de værdier i den grad respekteres og værnes om. Alle har chancen for at være dem selv - og blive accepteret som netop det. Både lærere og elever. Den der er glad, gør andre glade.