De voksne på TI
Når man mixer et internationalt DNA med efterskoletanken, så betyder det også, at sammensætningen af ansatte bliver en blanding af danske og internationale personligheder!
René Uldahl Friis
Lærer og IT-ansvarlig
IT-guru - som til tider får grå hår af, at kopimaskinen aldrig helt kan præstere, når den skal. Udover det er René vores underviser i Esport! Han har arbejdet i Irland, er uddannet pædagog, og så er det sådan med René, at man ALTID kan høre, når han er på arbejde!
Han er mester i sprede god stemning omkring sig - og så får han med garanti lært vores elever, hvad ironi er for en størrelse!
Thomas Mølgaard Johannsen
Lærer
Thomas er et mix af mange talenter! Du har ikke lyst til at battle med ham i karaoke! Han kan tricks både med og uden en guitar! Det sker han giver et nummer!
Det er heller ikke ham, du skal køre om kap med på skiløjperne! Han har en sæson eller to som skiinstruktør i rygsækken!
På TI underviser han i Science.
Du kan finde ham ude på kunstgræsbanen, hvor han underviser eleverne i fodbold.
Jon Ross
Lærer og international koordinator
Jon har været med siden skolen startede! I sit tidligere liv har han været soldat i verdens brændpunkter, studeret og boet i Sydafrika - og været tidligere livvagt.
Nu er han familiefar, ejer af en benzin-hakker, og så kan han løfte flere kg i fitness end de fleste! Et sted på Jons CV er der også en titel som dørsprængningsekspert! Så sagt helt ærligt - han er typen man ikke skal blive uvenner med! ;)
På T.I. underviser han i Global Perspectives, Model UN og Bodyweight training!
Kåre Heide-Ottosen
Afdelingsleder
Kåre er kaptajnen på T.I.-fortet. Han underviser i dansk for begyndere, TI-project og så er det ham, som står i spidsen for, at alle vores internationale elever får både visum og gule sygesikringskort!
Kåre er ejer af verdens mest upålidelige bil - men til gengæld er han en pålidelig kaffebrygger - og det nyder vi andre godt af.
Paul Friel
Teacher - Student Counsellor
Paul er fra NORD(!)irland. Han spiller golf så snart chancen byder sig - og så er hans yndlingsord på dansk “kæft” og “hold da op!”.
Han underviser i Cambridge engelsk og er skolens Student Counsellor.
Skal man finde vejen til Pauls hjerte, går den gennem iskaffe, whiskey eller farverige sokker!
Consuelo Davis
Teacher - Student welfare team
Connie er vores Sydamerikanske islæt på skolen! Hun underviser i spansk og enterprise. Hun er eminent til at sprede gode vibes og moves, både når hun underviser og er på vagt.
Man kan ikke lære Connie at kende uden at stifte bekendtskab med hendes husky, Max. Den sidder til tider og surmuler i hendes bil, mens hun har undervisning! Hun er Dog-mum med stort D - og så er hun en stjerne, når det kommer til at finde på kreative aktiviteter for eleverne! #sillyolympicsareathing
Jeromy Thorarensen
Teacher
Jeromy er vores amerikanske science og math lærer! Han er familiefar, gamer og så kan han tricks i Excel, som du aldrig har set før! Han har en fortid som fængelseslærer i USA - og medarbejder hos Wallmart.
Ad mange kringlede veje har han - og familien - fundet vejen til Vedersø. Skal man gøre Jeromy lykkelig, er Starbucks vejen frem!
Tine Lund
Lærer
Tine er så dansk, at hun har haft et hus i Harboøre! Hun underviser i tysk og dansk (FP10). Det kan hænde, at hun tropper op på T.I. med sin meget flotte hund Billie!
Hvis bølgerne går helt vildt højt, kan hun muligvis også troppe op på arbejde på sin kværn! Tine er en vaskeægte biker! Hun er også formand for tysklærerforeningen i Danmark!
Denizhan Arslanbek
Lærer - ansvarlig for skolens volontører
Deniz startede som volontør på TI - og så endte det med, at han blev hængende! Han er uddannet ingeniør i Tyrkiet, hvor han kommer fra. På T.I. underviser han meget passende i math og science.
Hvis man skal have fat i Deniz - og han har fri, er der stor sandsynlighed for at man alligevel kan fange ham på de tidspunkter, hvor der er kaffepause :) Han er desuden passioneret tennisspiller - og kører gerne vestkysten tynd for at spille på de helt rigtige baner!
Michel Christensen
Vice principal - og altmuligmand
Michel har arbejdet på T.I. altid! Han underviser i Cambridge Math og holder styr på alt administrativt sammen med Lone på kontoret!
Han har en fortid som gymnast - og han kan helt sikkert stå længere tid på hænder end de fleste.
Desuden er han passioneret jæger - og viser gerne videoer fra en vildmarkstur i Afrika! Den er ikke for sarte sjæle!
Elia Viccica
Elia startede som volontør på T.I. Så blev vi så vilde med ham - og han med Vedersø, at han nu er ansat på skolen fuldtid. Han kommer fra Italien og underviser - sjovt nok - i... fransk. Han er desuden også lærer i matematik, kontaktlærer og rejselærer på én af vores verdensrejser.
Elia er altid - hvis han har tid- med på at åbne Esport - eller spille en omgang volleyball.
Han er en eminent til at brygge en kande kaffe, som kan slå de fleste af os helt ud med hjertebanken og søvnproblemer! Til gengæld drikker han den gladeligt selv!
Lone Thesbjerg Jørgensen
Sekretær
Lone er en ninja! En vaskeægte Viggo-ninja!
Hun holder det forkromede overblik over alt administrativt, og uden hende, ville vi hverken have folk på arbejde - eller lokaler at placere dem i!
Ringer man til skolen, er det ofte hende, der tager telefonen.
Hun er derudover en solid skiløber, ejer af Vedersøs flotteste juletræsplantage - og så har hun muligvis 15 timer mere i døgnet end os andre!
Tove Baadsgaard
Bogholder
Hvis det ikke var for Tove, så var Campus Vedersø endt på en sort liste over dårlige betalere :)
Det er ingen hemmelighed, at lærere kan være en lille smule ustrukturerede at arbejde med, når det kommer til formalia og den slags. Det er så godt, at vi har Tove i kulissen til at holde styr på økonomi, betalinger - og deadlines!
Hun har det forkromede overblik over sådan cirka alt! Også statsstøtte og den slags!
Har man spørgsmål til formalia, så er det et godt sted at starte at spørge Tove.
Kim Skouborg
Kim - the big boss
Kim er forstander for hele Campus Vedersø - og det har han været i en årrække! Han underviser i profilfaget badminton og til tider også et valgfag!
Udover det, er Kim også typen, der synger med på sange i bilen og spiller golf - MED golfhandsker!
Sussie Skouborg
Skolemor
Engang arbejdede Sussie på Siemens. Nu arbejder hun med trivsel på Vedersø. Det er hendes helt store passion.
Du finder hende altid i gang med et eller andet projekt, om det så er NADA, møder, samtaler med elever eller på sygerunder.
Hun er en ørn til at finde nye projekter, som vi kan deltage i på skolen - og deler gerne ud af idéer og viden.
Mette Øgendahl Jacobsen
Communications manager
Lige indenfor døren på T.I. sidder Mette.
Hun svarer på mails, taler med interesserede familier, laver projekter som MUN, TI-book, global citizenship og meget andet.
Hun underviser ikke elever - men KUN kolleger i, hvordan de ikke skal være irriterende. Der ud over skriver hun tekster til skolens hjemmeside og laver SoMe etc.