Welcome to
Efterskolernes Dag!
The 24th of September we open the doors to our biggest open house of the year! Stop by between 12.30 and 17.00. No sign-up needed! See you then!
Vores elever skal opleve – både verden – men også Danmark mens de er her!
Hvert år har vi fire planlagte ture:
Vestkyst, teambuilding og de første gode fælles oplevelser. I løbet af de første uger på skolen, tager vi nogle dage ud ad kalenderen, og bruger på en lejr et sted i nærheden.
Tiden bliver brugt på at mixe vores elever på kryds og tværs. Vi spiller spil, laver teambuilding, reflekterer, quizzer, hænger ud ved stranden og hygger! Så kort kan det siges.
I september tager hele skolen samlet afsted til en destination i Europa. I 2021 var vi i Italien. 2022 Berlin, 2023 Zagreb. Destinationerne skifter lidt - men formålene med turene er de samme. Det skal handle om kultur, historie, rejseliv og gode fælles oplevelser som en hel skole!
I starten af skoleåret tager du stilling til, hvor du vil hen på vores verdensrejser! Vi udbyder 5 forskellige ture - og du laver en prioriteret liste fra 1-5, hvor du gerne vil hen.
Efter alle kunstens regler forsøger vi at imødekomme alles øverste prioriteret! Men nogle af turene har et max på, hvor mange der kan komme med. Er der for mange, som ønsker en given tur - og kan det ikke løses med at snakke om det, så skelner vi til, hvornår eleverne har meldt sig ind på skolen. De elever der har meldt sig ind først før førsteret.
I februar rejser vi over en periode på max 2 uger til vores destination i mindre grupper. Rejserne er pakket med gode oplevelser, kultur, fritid og oplevelser, som kan være med til at skabe nye venskaber.
Rejseprogrammerne for de forskellige ture er forskellige - og varierer også fra år til år - men stikord for de forskellige destinationer er:
Surfing, Pearl Harbour, hiking, Waikiki beach, shopping, skolebesøg, spotte hvaler, snorkelture og ture rundt for at se Hawaiis natur.
Creol Cooking, snorkelture, strand-picnics, besøg på en sukkerplatage, is-kaffe og meget andet.
Udvekslingsrejse med pigeskolen, PLC.
Operahuset, Blue mountains, Bondi Beach, undervisning, homestays og en australsk buddy.
Storbyliv, museer, kultur og tapas. Gå det spanske forår i møde med minimalt af jetlag og kort rejsetid! Spaniensrejsen er den eneste verdensrejse, som er inkluderet i skolepengene! Eleverne skal dog selv medbringe lommepenge til turen.
PÅ ski i alperne - med undervisning i både skiløb og kultur. Den perfekte måde at få trænet både sving - og tyske gloser.
Østrig, Guadeloupe, Hawaii og Sydney har en ekstrabetaling. Den eksakte pris bliver eleverne informeret om, inden de ønsker rejsemål i starten af skoleåret. Der er ALTID én verdensrejse, som ikke har en ekstrabetaling.
Afslutningstur - et sted i Jylland.
Efter 10 måneder sammen skal vi have sluttet skoleåret af sammen. Det sidste vi gør er at rejse et sted hen, hvor der er plads til, at vi kan være os, at vi kan få skrevet mindebøger, grinet af alt det mærkelige vi har lavet sammen i årets løb, og få krammet alle de mennesker, der skal krammes, inden det hele slutter.
The 24th of September we open the doors to our biggest open house of the year! Stop by between 12.30 and 17.00. No sign-up needed! See you then!