Nyhedslisten

Nyheder / Det sker

03-06-2020

NEWS WEEK

 

Af: Kasper Marshall and Nynne Foldager, students at TI 19/20

 

Vil du være journalist? – Så har det været en fed uge på TI. Denne uge har vores elever lært en masse om journalistik og hvad der skal til for at kreere en avis.

Efter et år fyldt med hårdt arbejde, er eksaminerne endelig overstået. Med kun et par uger tilbage, besluttede vi os for at starte på et nyt projekt. Eleverne fik til opgave at skrive en artikel om et selvvalgt emne til et elevblad. Ugen blev skudt i gang med præsentationer fra lærerne om forskellige typer artikler og journalistiske genrer.

Efter en lang morgen blev eleverne delt ud i grupper. Disse grupper bestod af redaktørerne, layout teamet, journalisterne og socialt medie team. Journalisterne fandt hurtigt deres emner og gik i gang med deres artikler. Nogle valgte at skrive portrætter af udvalgte lærere, andre skrev om skolens regler, og hvad der kunne ændres. Nogle elever bidrog til avisen på en lidt anden måde. De arbejdede med noveller, illustrationer og tegneserier. Da dagen var omme var alle eleverne godt i gang med hver deres artikel.

Eleverne startede dag to ud med at færdiggøre deres arbejde. Både elever og lærere blev interviewet. Disse interviews gav dem masser af citater og holdninger at bruge i deres artikler. I mellemtiden samlede redaktørerne de færdiggjorte artikler ind og begyndte at gå dem i gennem for stavefejl og andre nødvendige rettelser. Derefter blev de sendt til layoutholdet.

Layoutholdet har i løbet af forløbet designet avisens forside og sammensat artiklerne i den rigtige rækkefølge.

I slutningen af dag 2 var næsten alle artikler sendt til redaktørerne og avisen tog form.

Den sidste dag af projektugen var alle journalisterne færdige med deres første udkast. Herefter var det op til redaktørerne og layout holdet at samle det endelige produkt.

Elevbladet vil give vores læsere et indblik i vores år på The International Efterskole fra elevernes perspektiv. Og så er det fedt for eleverne at kunne kigge tilbage på deres år sammen – nu i bladform.

 


Del på facebook