Cambridge IGCSE fag

Cambridge IGCSE fag

Den daglige undervisning følger Cambridge IGCSE systemet, hvor alt undervisning foregår på engelsk.

Cambridge IGCSE 

Alle elever tager 5 Cambridge fag på et år. Du har også mulighed for at vælge et ekstra IGCSE sprogfag, hvis du vælger sproglinjen. Vores Cambridge undervisning vil sikre at du er forberedt, hvis du vil læse videre på IB eller andre internationale studier. Alle Cambridge fag og eksamener foregår selvfølgelig på engelsk bortset fra IGCSE spansk og tysk.

IGCSE English as a Second Language (0510)

Da faget ”English as a Second Language” ikke er styret af et bestemt pensum, kan vi fokusere på at forfine dine engelskfaglige færdigheder (reading, writing, listening, speaking) gennem autentiske tekster og ud fra emner, som du selv får medindflydelse på.

Læs mere om "English as a Second Language"

IGCSE English as a First Language (0500)

Har du allerede taget IGCSE English as a Second Language? Har du engelsk som modersmål eller vil lidt mere end bare engelsk som andetsprog? Så er EFL noget for dig.

Læs mere om "English First Language"

Cambridge Global Perspectives (0457)

I G.P. arbejder vi med globale problemstillinger, hvor vi skifter mellem  oplæg og diskussioner, og vi arbejder med internationale projekter og kommer i dialog med fremmede kulturer

Du får lov til at arbejde både individuelt og gruppeorienteret indenfor flere forskellige fordybelsesområder. Arbejdet afsluttes løbende med delafleveringer og en skriftlig eksamen på engelsk.

IGCSE Mathematics (0580)

Faget ”Mathematics” accepteres verden over som bevis for, at man har matematiske færdigheder og forståelse. Du lærer om tal, mønstre og matematiske metoder, kommer til at arbejde med masser af algebraisk problemløsning, funktioner og grafer, samt møder geometri og statistik på et højere niveau, end du hidtil har mødt.

Dine evner til at løse matematiske problemer og fortolke resultater bliver altså markant forbedret. Pensum spreder sig fra dansk 9. kl. til 1.G niveau. Du vil som elev opnå færdigheder og få masser af viden, og dermed forbedre dine uddannelses og beskæftigelsesmuligheder

Læs mere om "Mathematics"

IGCSE Combined Science (0653)

Faget ”Combined Science” giver dig mulighed for at studere og lære biologi, kemi og fysik på engelsk, da disse tre fag kombineres i en fælles pensum. Du lærer om grundlæggende principper for hvert fag gennem en blanding af teori og praksis.

Samlet set så udvikler du en forståelse for de naturvidenskabelige kundskaber og færdigheder, der er grundlæggende for videre studier. Combined Science består af følgende emner:

  • Physics
  • Chemistry
  • Biology

Læs mere om "Combined Science"

Film om ”Cambridge Learners"