Et år fyldt med personlig udvikling.
Vi vil gerne stå ved, at vi har høje boglige ambitioner for vores elever! Samtidig har vi også høje forhåbninger om, at de udvikler sig som mennesker!
Selvstændighed er den helt store overskrift - også på daglig basis
Vi forventer at vores elever kan:
- Stå op om morgenen og komme til morgenmad.
- Melde sig syge efter skolens fremgangsmåde.
- Aflevere opgaver til tiden.
- Få lavet lektier
- Få deres værelser til at se anstændige ud.
- Tage ansvar for at holde sig til, der hvor vi forventer, at de skal være.
Det er mange ting på én gang - og meget virker måske som en selvfølge - men som helt ung, der lige er flyttet hjemmefra - og for nogle - rigtig langt hjemmefra, er det lidt en kunst at holde tungen lige i munden og sørge for, at man selv er motoren i de ting, der skal gøres!
Skolens voksne bistår med støtte og vejledning i alt fra tøjvask til bøjning af gloser! - MEN vores elever skal lære, at den der har det største ansvar for dem i hverdagen - er dem selv.


Comfort-zoner er til for at blive udvidet
Velkommen til et år, hvor meget er anderledes!
- For mange elever betyder et år på efterskole nye måder at begå sig omkring voksne autoriteter.
- Maden er helt sikkert også noget, som er anderledes for mange. Vi spiser dansk! Og sundt! ALLE ved, hvad rugbrød er, når de tager herfra!
- 100% af tiden taler vi engelsk! Og det kan være en stor mundfuld at jonglere med især i starten.
Det hele lærer vores elever at begå sig i situationer, som kan være meget udenfor deres comfort zone. Derfra arbejder vi fremad - også med løsninger som er langsigtede.
Vi fortæller alle vores elever, at de påbegynder en 10 måneders lang rejse - men med til den fortælling er der også en note om, at det er 10 måneders arbejde med sig selv! Det bliver hårdt! Det bliver også sjovt, mindeværdigt, hårdt og konstruktivt!
Vi ser vores elever vokse - både personligt og socialt - og det er vi vildt stolte af