Historien bag

Historien bag The International

Grundtanken bag Danmarks første engelsksprogede efterskole

I 1992 oprettedes Vedersø Idrætsefterskole. I de første år, havde vi 64 elever. Siden er skolen udbygget og renoveret, så skolen nu står med meget moderne og attraktive faciliteter. Samtidig er Vedersø Idrætsefterskole en af de mest attraktive efterskoler i Danmark. Med faglighed, menneskelig nærhed, omsorg og krav, er Vedersø Idrætsefterskole et trygt sted at sende sit barn for at støtte dets udvikling fra barn til voksen.

For at læse mere om Vedersø Idrætsefterskole besøg: www.vie.dk

I år 2010 startede vi på efterskolen vores Cambridge klasse, hvor Folkeskolens 10. klasse prøve er skiftet ud med Cambridge Examinations IGCSE prøver.

Under vores rejser i udlandet, er vi flere gange blevet spurgt om det er muligt at blive elev på skolen, hvis man kommer fra et andet land. Det er derfor helt naturligt, at vi som den første og eneste efterskole i Danmark nu tilbyder et rent engelsksproget efterskoleophold. Prøverne vil stadig være på Cambridge IGCSE niveau.

Med de fantastiske faciliteter, der er på Vedersø Idrætsefterskole, er det samtidigt muligt for eleverne at dyrke blandt andet deres idrætsinteresser samtidig med den boglige uddannelse og internationale eksaminer.

Vi havde glædet os til at åbne dørene til The International i 2014, men grundet komplicerede lokalplan- og byggetilladelser måtte vi udskyde skolestart til august 2016. Vi brugte ventetiden på at gøre vores skoleprogram endnu mere skarpt. Vi ønsker at vores elever opnår akademisk succes, og grundet krav til FSA prøver for 9 kl., mener vi det er urealistisk både at læse FSA fag og Cambridge fag samtidigt. Vi har derfor valgt kun at tilbyde Cambridge IGCSE prøver. 

2016 Vi glæder os til at tage imod The Internationals første elevhold d. 6. august 2016.