Nyhedslisten

Nyheder / Det sker

20-12-2019

Så er det jul på The International

Har du nogensinde tænkt på, hvordan de mon fejre jul i andre lande? Det har vores elever som en del af deres juleprojekt, og de har også skulle videreformidle det kreativt til deres forældre, der nu er endnu klogere på julen og vinterens mange traditioner i forskellige lande. 

Efter cirka en uges forberedelse var vores elever klar. Klar til at vise deres forældre de flot dekorerede klasseværelser, der hver især repræsenterede fire forskellige kontinenter og deres jule/vinter traditioner. Det var samtidig en house competition, hvor forældrene stemte på vinderen. 

Cousteau løb med deres flotte Afrika tematiserede rum afsted med sejren tæt efterfulgt af Armstrong, der havde Sydamerika som tema. Tredjepladsen gik til Hillary og Asien, mens Amundsen og Europa måtte nøjes med en fjerdeplads.

Efter den spændende tur gennem fire klasseværelser - og kontinenter - blev forældrene ledt over i kulturcenteret, hvor den stod på hyggelige julesange. Særligt Stille Nat sunget på adskillelige sprog var en fin oplevelse.

Tak for besøget til alle forældre og for indsatsen til vores dygtige elever - og rigtig god jul og godt nytår til alle.


Del på facebook