"Uden mad og drikke, duer helten ikke"

  • Dining hall Dining hall

Vi spiser sammen

Spisetid er hyggetid. Vi gør en dyd ud af at spise sammen på efterskolen, både morgenmad, frokost of aftensmad.

Spisertiderne er tidspunkter, hvor man kan koble af, lade op og få et dejligt måltid fra vores dygtige køkken - alt imens man snakker om dagens begivenheder med venner og personale. 

Derudover vil du også opleve at få køkkentjans, hvor du er en del af at forberede maden - og rydde op igen. Det er praktisk lærdom, du kan bruge resten af livet.

  • Buffet Dinner time at The International

Sunde madmuligheder

Der sker meget i hverdagen på en efterskole, derfor er det også vigtigt at fylde tanken op med sund og nærende mad. Vi har heldigvis et dygtigt køkkenpersonale, der går op i at servere sund, nærende og ikke mindst god mad. Der er selvfølgelig altid et lækkert udvalg af salater, og til forfriskning er der altid mulighed for at snuppe et stykke frisk frugt.

Vi serverer tre hovedmåltider om dagen: Morgenmad, frokost og aftensmad. Som det er tradition på mange efterskoler, serverer vi som regel det varme måltid til frokost, mens aftensmaden er brød med pålæg, salat og en varm ret. Derudover serveres der forskellige forfriskninger tre gange om dagen. Det er ofte boller, altid frugt - og nogle gange kage.

Er du vegetar, eller har du særlige allergier, vil vi gøre vores bedste for at tilpasse udvalget, så der også er noget til dig.

  • Kitchen duty Enjoy tastes from around the world